Styrk trivslen for dine medarbejdere – direkte på arbejdspladsen eller i mit studie i Holbæk By.
Skræddersyede firmayogaforløb eller enkeltsessioner, for virksomheder der ønsker gladere medarbejdere, øget trivsel, mere energi og færre sygedage.
Flere og flere bliver stressede. Både pga. højt tempo på arbejdspladsen, stillesiddende timer foran skærmen og presset ved at skulle præstere både på arbejdet og privat.
Det fører ofte til spændinger i nakke og skuldre, lavere energi og et hoved, der aldrig helt når at slappe af. Mange har svært ved at finde ro – også efter arbejde – og det påvirker både trivsel, fokus og arbejdsglæde.
Som leder eller HR-ansvarlig står du måske med ønsket om at skabe en sundere arbejdskultur, men uden at vide præcis, hvor du skal starte. Du vil gerne støtte dine medarbejdere, men der skal også være noget, som alle kan være med til – uanset alder, form og erfaring.
Det er præcis her, du kan gøre en forskel med firmayoga.
Fleksibilitet
Jeg tilbyder en fleksibel løsning tilpasset til jeres behov.
Det kan foregå hos jer, der har en virksomhed i eller nær Holbæk. Måske har I et passende lokale til formålet eller et område udendørs. Det kan også foregå i mit hyggelige yogastudie i Holbæk centrum, lige ved stationen og med stor parkeringsplads ved siden af.
Udstyr
Medmindre I selv ligger inde med yogaudstyr, kan jeg medbringe udstyr op til 18 personer.
Som forløb eller en enkelt session
Yoga kan være et indslag på en særlig dag for jeres virksomhed eller det kan være et forløb på et aftalt antal gange.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Fortæl gerne jeres ønsker til hvor, hvornår, hvor mange medarbejdere og om det skal være en enkelt gang eller et forløb. Så vender jeg tilbage med et forslag til program og en pris.